Bayer Logo Bayer Logo Bayer Logo Bayer Logo

Hjerteflimmer

Hjerteflimmer

05.10.2020 Bayer A/S

Mange danskere lever med hjerteflimmer uden at vide det. Men når blodproppen først rammer, kan konsekvenserne være store. I denne film fortæller Anette om livet med sygdommen.

Hjerteflimmer kaldes også forkammerflimren eller atrieflimren. Det er den mest hyppige form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Som udgangspunkt er tilstanden ofte ikke farlig til at begynde med. Den kan dog medføre alvorlige følgevirkninger, såsom blodpropper i hjernen samt hjertesvigt, hvis den ikke bliver behandlet. Hvis du kender og samtidig er opmærksom på symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling.

Årsager 

Hjertet har et elektrisk ledningssystem. Normalt vil elektriske impulser udgå fra et lille område i højre forkammer og forplante sig til resten af hjertet. Ved hjerteflimmer opstår et elektrisk kaos, hvor muskelcellerne i forkamrene ikke trækker sig sammen på samme tid. Dermed vibrerer forkamrene i stedet for at trække sig sammen. Det fører til en uregelmæssig elektrisk aktivitet, der giver hurtig og uregelmæssig hjerterytme. En kombination af faktorer kan medføre en øget risiko for at udvikle hjerteflimmer. Man ved også, at f.eks. infektion, anden akut sygdom, fysisk/psykisk stress, alkohol, kaffe m.m. kan øge mængden af anfald hos folk, der allerede har hjerteflimmer.  


Symptomer 

Symptomer på hjerteflimmer varierer meget fra person til person. Nogle oplever ingen symptomer, mens andre føler sig meget påvirket.  

De mest almindelige symptomer er: 

  • Hurtig og uregelmæssig puls 
  • Hjertebanken 
  • Svimmelhed 
  • Forpustet og åndenød 
  • Mæthedsfornemmelse 
  • Smerter i brystet 
  • Følelse af uro og angst 
     

Tal med din læge, hvis du oplever symptomer. 


Undersøgelser 

Et elektrokardiogram (EKG) er nødvendigt for at kunne stille den endelige diagnose. Hvis du har anfald en gang imellem, kan du få overvåget din hjerterytme med en Holter-monitor, der sættes på dit bryst med elektroder. Apparatet registrerer alle hjerteslag i op til to døgn. Hvis du har sjældne anfald (en gang om ugen eller mindre), kan du få overvåget din hjerterytme med en R-test eller en event-recorder. Disse optager kun, når der er forstyrrelser i hjerterytmen. Du kan også aktivere den, hvis du føler symptomer. Derudover er der flere andre tekniske muligheder for at overvåge hjerterytmen og påvise hjerteflimmer eller anden hjerterytmeforstyrrelse.   


Behandlinger 

Der er gode muligheder for behandling, hvis du har hjerteflimmer: 

  • Blodfortyndende behandling skal forebygge blodpropper, specielt i hjernen. 
  • Frekvensregulerende behandling er medicin, der skal hindre din puls i at blive for hurtig. 
  • Rytmeregulerende behandling, kan både være medicinsk og ikke-medicinsk (ablation - se nedenfor), og det skal forebygge eller forhindre, at du får anfald af hjerteflimmer.
     

Den endelige behandling afhænger af din egen risiko for at udvikle en blodprop , hvor mange symptomer du har, og om din sygdom kommer i anfald eller er kronisk. Er risikoen for at udvikle blodprop høj, bør man få blodfortyndende behandling. Hvis du har mange symptomer, f.eks. hjertebanken, vil man med behandling typisk forsøge at fastholde din normale hjerterytme. Hvis du har få eller ingen symptomer, er det muligt, at din sygdom er kronisk, og du vil få frekvensregulerende behandling. 

Hjerteflimmer kan desuden ofte behandles med varmebehandling (ablation) omkring lungevenernes indmunding i hjertets forkammer. Her kan der sidde væv, der danner impulser og aktiviteter i hjertet. Ved at varmebehandle vævet bliver forbindelsen brudt, og impulserne kan ikke brede sig ud til hjertet. 


Hvad kan jeg selv gøre 

Udover medicinsk behandling kan du selv gøre en del for at forebygge hjerteflimmer i form af: 

  • Få målt dit stofskifte - for højt stofskifte kan udløse hjerteflimmer
  • Stop med at ryge
  • Dyrk motion
  • Spis sundt
  • Reducer alkoholindtag
  • Få målt dit blodtryk – og få behandling, hvis det er for højt
  • Bliv undersøgt for sukkersyge – og få behandling, hvis du har sygdommen
  • Undgå overvægt

Når Blodproppen Rammer
Hør Peter Steen Hansen, Klinikchef og speciallæge, Privathospitalet Mølholm, forklare om hjerteflimmer

Bliv klogere på blodpropper

I de nedenstående fire temaer kan du lære mere om de mange sider af din hjertesygdom, og hvordan du forebygger en fremtidig blodprop. Som pårørende har du også mulighed for at blive klogere på livet som kronisk hjertepatient. Læs mere om pårørende til en hjertepatient.