Forebyg trombosetilfælde før de kommer igen
Velkommen
Trombose er en trussel mod den globale sundhed og medvirkende årsag til ikke blot venøs tromboemboli (VTE) men også til hjerteanfald og stroke – de tre største kardiovaskulære dræbere i verden.1
Oversigt
Venøs tromboemboli kan være et vanskeligt emne for patienter på grund af de åbenlyse risici forbundet med tilstanden, men også på grund af sygdommens kompleksitet. Forskellige navne, symptomer, og mulige tiltag varierer afhængigt af hvor i kroppen, der er dannet en trombe. Når en trombe dannes i en stor blodåre i ben, lyske eller arm kaldes det for en dyb venetrombose (DVT). Hvis en del af tromben løsriver sig og føres videre med kredsløbet, kan den sætte sig fast i lungerne som en lungeemboli (LE). Den kan blokere et eller flere blodkar, hvilket kan føre til åndenød og brystsmerter. Lungeembolier kan være fatale og medføre pludselig død. Lungeemboli kan oftes forebygges blandt patienter, der er indlagt på hospital.2 Samlet går DVT og LE under betegnelsen VTE. 3
Deep vein
thrombosis
(DVT)
Pulmonary
embolism
(PE)
Hør hvordan Natasha opdagede, at hun havde en dyb venetrombose (DVT) Hør Nickys historie om livet efter en lungeemboli (LE).
Symptomer på DVT og LE kan variere. Af samme årsag kan det være svært for patienten at forstå, at der er noget galt og søge hjælp. Samtidig kan det efterfølgende være udfordrende for patienter at forlige sig med, at DVT og LE kan være en kronisk lidelse. De følgende videoer præsenterer førstehåndsoplevelser fra patienter, som er diagnosticeret med henholdsvis DVT og LE. Patienterne forklarer med egne ord, hvordan de i begyndelsen oplevede deres sygdom, og hvordan de har lært at leve med den. At dele disse personlige historier kan hjælpe andre patienter med at lære deres symptomer at kende og søge hjælp, når det er nødvendigt.
Prævalens
VTE er den tredjehyppigste kardiovaskulære sygdom med en årlig forekomst af 10-20 tilfælde pr. 10.000 indbyggere.4 VTE patienter har en øget risiko for at dø. 5 Samtidigt indikerer omfattende evidens, at patienter med VTE har højere risiko for arterielle kardiovaskulære hændelser end den generelle befolkning.6
VTE udgør også en voksende global byrde: Incidensraten for DVT og LE stiger på grund af ændringer i demografier, stigninger i udbredelsen af adskillige risikofaktorer og forbedringer i diagnostisk billeddannelse.7 Risikoen for at dø inden for 30 dage efter en VTE-diagnose
er 3% blandt danske DVT patienter og 31% for LE patienter
mod 0,4% for normal befolkningen.5
Risikofaktorer
VTE kan forårsages af mange forskellige udløsende faktorer og anses for at være en konsekvens af interaktionen mellem patientrelaterede risikofaktorer (oftest permanente) og miljømæssige risikofaktorer (oftest midlertidige). 8 Disse kan inkludere:
– Større traume, operation
Stærkt udløsende faktorer for VTE inkluderer frakturer i ben, indsættelse af kunstige led samt rygmarvsskader.8
– Kræft
Kræft er en velkendt prædisponerende faktor for VTE, omend risikoen varierer med forskellige kræfttyper.8 Størst risiko ses blandt personer med kræft i bugspytkirtlen, lunger, maven, hjernen samt med hæmatologiske maligniteter.10 Derudover udgør kræft en stor risikofaktor i relation til død af enhver årsag efter VTE.8
– P-piller
P-piller, der indeholder østrogen, associeres med en forhøjet risiko for VTE, og anvendelse af præventionsmidler er den hyppigste risikofaktor for VTE hos kvinder i den reproduktive alder.8
– Infektion
En almindelig udløsende faktor for VTE er infektion.10 Blodtransfusion og erythropoiese-stimulerende lægemidler associeres også med en øget risiko for VTE.8
Tilbagevendende VTE
Risikoen for ny VTE kumuleres over tid.9
Kategoriseringen af risikofaktorer for venøs tromboemboli er baseret på risikoen for tilbagefald på lang sigt.8, 10
Forebyggelse
Øget offentlig bevågenhed på trombose og risikofaktorerne herfor kan bidrage til at mindske antallet af VTE-tilfælde samt mortaliteten forbundet hermed. 11 Det kan ske ved dels at gøre patienter bevidste om deres individuelle risikofaktorer, og dels at hjælpe dem med at tillære sig vaner, der minimerer deres risiko for at udvikle trombose.
Sunde livsstilsvalg, som kan mindske risikoen for trombose:
- At dyrke regelmæssig fysisk aktivitet.
- At undgå lange, stillesiddende perioder.
- At stoppe med at ryge.
- At spise sund kost og drikke rigeligt.
- At opretholde en sund vægt.
- At kontrollere blodtryk og diabetes.
- At møde op til anbefalede kræftscreeninger.
Få mere at vide
References:
1. Raskob GE, et al. Thrombosis: a major contributor to global disease burden. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2014;34:2363-2371.
2. Nicholson M, et al. Prevention of Venous Thromboembolism in 2020 and Beyond. J Clin Med. 2020;9(8): 2467.
3. Dansk Cardiologisk Selskab. Behandlingsvejledning for Lungeemboli og dyb venetrombose. Tilgængligt på https://nbv.cardio.dk/lungeemboli
4. Adelborg K, et al. Arterial cardiovascular events and mortality following venous thromboembolism. Ann Transl Med 2015;3(9):117
5. Søgaard KK, et al. 30-year mortality after venous thromboembolism: a population-based cohort study. Circulation 2014;130:829-36.
6. Becattini C, et al. Incidence of arterial cardiovascular events after venous thromboembolism: a systematic review and a meta-analysis. J Thromb Haemost 2010;8:891-7
7. Nils Skajaa, et al. Venous Thromboembolism in Denmark: Seasonality in Occurrence and Mortality. TH Open. 2019;3(2): e171–e179.
8. Konstantinides SV, et al. 2019 ESC Guidelines for the diagnosis and management of acute pulmonary embolism developed in collaboration with the European Respiratory Society (ERS). European Heart Journal 2020;41;543-603
9. Khan F, et al. Long term risk of symptomatic recurrent venous thromboembolism after discontinuation of anticoagulant treatment for first unprovoked venous thromboembolism event: systematic review and meta-analysis. BMJ. 2019;366:l4363.
10. Dansk Cardiologisk Selskab. Behandlingsvejledning | Lungeemboli og dyb venetrombose (cardio.dk). Downloaded 12-10-2021
11. Wendelboe AM, Raskob GE. Global burden of thrombosis: epidemiologic aspects. Circ Res 2016;118:1340-1347.
