Hjerteflimmer og diabetes type 2
Hjerteflimmer og diabetes type 2
I denne video fortæller Finn på 64 år om, hvordan det er at leve med hjerteflimmer og diabetes type 2, samt hans råd når sygdommen først har ramt.
Finns fortælling suppleres af speciallæge i kardiologi Peter S. Hansen og overlæge i endokrinologi Jøgen Rungby, som forklarer sammenhængen mellem hjerteflimmer og diabetes type 2, samt hvad man skal være opmærksom på.
Hjerteflimmer kaldes også forkammerflimren eller atrieflimren. Har du diabetes type 2, er din risiko for at få hjerteflimmer øget med ca. 15%.1 Bliver din hjerteflimmer ikke opdaget og behandlet, kan det føre til alvorlige følgevirkninger som blodpropper i hjernen og hjertesvigt. Hvis du kender og samtidig er opmærksom på symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling.
Årsager
De hyppigste årsager til hjerteflimmer og diabetes type 2 er alder, men også overvægt, forhøjet blodtryk og arvelige sygdomme øger risikoen for begge sygdomme.
Har du diabetes (alle slags), har du også en større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme fx hjerteflimmer end den generelle befolkning.2 Det skyldes primært, at hjertet og blodkarrene påvirkes af langvarigt højt blodsukker, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol.
Har du diabetes, så tal med din læge om, hvordan I kan holde øje med, at din sygdom ikke får alvorlige følgevirkninger som fx hjerteflimmer.
Symptomer
Symptomer på hjerteflimmer og diabetes type 2 kan begge variere meget fra person til person. Nogle oplever ingen eller milde symptomer, mens andre føler sig meget påvirket.
De mest almindelige symptomer på hjerteflimmer er:
- Hurtig og uregelmæssig puls
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Forpustet og åndenød
• Mæthedsfornemmelse
• Smerter i brystet
• Følelse af uro og angst
De mest almindelige symptomer på diabetes type 2 er:
- Træthed
• Tørst
• Hyppige vandladninger - man tisser oftere end normalt
• Hyppige infektioner - især urinvejsinfektioner
Tal med din læge, hvis du oplever symptomer på enten hjerteflimmer eller diabetes type 2.
Undersøgelser
Hjerteflimmer
Et hjertediagram, kaldet elektrokardiogram (EKG), er nødvendigt for at kunne stille den endelige diagnose. Hvis du har anfald en gang imellem, er der flere muligheder for at få overvåget din hjerterytme. Der kan eksempelvis anvendes en såkaldt Holter-monitorering, der er en lille båndoptager, der ved hjælp af elektroder påsat brystkassen registrerer hjertets slag i løbet af typisk 2-3 dage. Derudover er der flere andre tekniske muligheder for at overvåge hjerterytmen og påvise hjerteflimmer eller anden hjerterytmeforstyrrelse.
Diabetes type 2
Når diagnosen bliver stillet, sker det ved, at din egen læge tager en blodprøve, hvor dit langtidsblodsukker bliver målt. Hvis blodsukkeret er højt, kan det være et tegn på diabetes type 2.
Behandling
Der er gode muligheder for behandling, hvis du har hjerteflimmer og diabetes.
Hjerteflimmer
- Blodfortyndende behandling skal forebygge blodpropper, specielt i hjernen
• Frekvensregulerende behandling er medicin, der skal hindre din puls i at blive for hurtig
• Rytmeregulerende behandling, kan både være medicinsk og ikke-medicinsk, og det skal forebygge eller forhindre, at du får anfald af hjerteflimmer.
Du kan læse mere om behandling af hjerteflimmer her.
Diabetes type 2
- Både medicin og livsstilsændringer er en del af behandlingen.
Tal med din læge om behandlingen for diabetes type 2.
Hvad kan jeg selv gøre
Udover medicinsk behandling kan du selv gøre en del for at forebygge hjerteflimmer og diabetes type 2 i form af:
- Stop med at ryge
• Dyrk motion
• Spis sundt og undgå overvægt
• Reducer alkoholindtag
• Få målt dit blodtryk – og få behandling, hvis det er for højt
• Bliv undersøgt for diabetes – og få behandling, hvis du har sygdommen
Specifikt for hjerteflimmer gælder det også, at du kan få målt dit stofskifte. For højt stofskifte kan udløse hjerteflimmer.
Referenser
- Echouffo-Tcheugui JB et al, J Am Coll Cardiol 2017;70:1325–1335; 2 Sun Y et al, J Cardiovasc Dis Res 2010;1:10–11 Return to content
- Medicinsk Tidsskrift Medicinsk Tidsskrift Return to content
Bliv klogere på blodpropper
I de nedenstående fire temaer kan du lære mere om de mange sider af din hjertesygdom, og hvordan du forebygger en fremtidig blodprop. Som pårørende har du også mulighed for at blive klogere på livet som kronisk hjertepatient. Læs mere om pårørende til en hjertepatient.
