Bayer Logo Bayer Logo Bayer Logo Bayer Logo

HJERTEFLIMMER + TYPE 2-DIABETES
KAN SLÅ DIG UD AF KURS

KEND SYMPTOMERNE – HOLD KURSEN

Om hjerteflimmer og type 2-diabetes

Gode vaner hele livet kan hjælpe dig med vedvarende kontrol over din type 2-diabetes. Type 2-diabetes udvikles over tid, så hvis du ikke håndterer din type 2-diabetes regelmæssigt, kan den med tiden beskadige din krop og medføre forskellige hjerte-kar-sygdomme og en dårlig nyrefunktion. Når man bliver ældre, er det særligt hjerteflimmer, man skal holde øje med.

Hjerteflimmer, også kaldet atrieflimren, er den mest almindelige type hjerterytmeforstyrrelse og forårsager uregelmæssig hjerterytme. Hjerteflimmer er hyppig blandt personer med type 2-diabetes. Hvis du har type 2-diabetes, er risikoen for at udvikle hjerteflimmer næsten 50 % større end hos en person uden type 2-diabetes. Du er dermed i øget risiko for at få et livstruende stroke.

Jo tidligere du genkender symptomerne på hjerteflimmer, desto hurtigere kan du tale med din læge om det.

Hvad er hjerteflimmer?

Alt tag

Hjerteflimmer involverer atrierne, hjertets øvre kamre. Sinusknuden udsender elektriske impulser, der får kamrene til at pumpe konstant. Hvis disse elektriske signaler bliver uregelmæssige, som det sker ved hjerteflimmer, pumper atrierne også uregelmæssigt. Som følge deraf tømmes atrierne ikke helt, og blodet flyder ikke, som det skal. Dette kan være med til at danne blodpropper.

Blodpropperne kan efterfølgende løsne sig, bevæge sig rundt i kroppen og blokere for blodforsyningen til organerne og på den måde gøre skade. Hvis en blodprop blokerer for blodforsyningen til hjernen, kaldes det for et stroke, som potentielt kan være livstruende.

Alt tag

Personer med hjerteflimmer har fem gange større sandsynlighed for at få et stroke end personer uden hjerteflimmer

Tal med din læge om, hvordan du kan sænke din risiko.

Stetoskop

Tegn og symptomer

Det kan være svært at opdage tegn og symptomer på hjerteflimmer. Du har muligvis kun meget svage eller slet ingen symptomer. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på mulige tegn på hjerteflimmer, fx:

  • Pludselig hurtig og uregelmæssig hjerterytme
  • Hjertebanken eller hurtig dunken i brystet
  • Brystsmerter eller trykken for brystet, svimmelhed eller tendens til at svede meget
  • Besvimelse
  • Svimmelhed
  • Stakåndethed
  • En følelse af udmattethed, eller du bliver hurtigt træt efter fysisk anstrengelse

Tal straks med din læge, hvis du oplever et eller flere af ovennævnte symptomer, eller hvis du mener, at der er risko for, at du har hjerteflimmer.

Opkald

Tal med din læge om, hvordan du kan sænke din risiko.

Det kan være svært at huske alt det, man gerne vil spørge lægen eller sygeplejersken om. Det kan derfor være en rigtig god ide at skrive spørgsmål ned og på den måde sikre, at man får stillet alle sine spørgsmål. Derved kan du få svar på lige præcis det, du gerne vil vide.

Det er vigtigt for alle med type 2-diabetes at lære tegnene og symptomerne på hjerteflimmer at kende. Vi har lavet en liste, som du kan skrive ud og tage med til den næste konsultation hos din læge.

Inden konsultationen

Læs og udskriv vores samtaleguide om hjerteflimmer og type 2-diabetes. 

Skriv eventuelle symptomer ned – også dem, der ikke synes at være forbundet med hjerteflimmer.

Skriv vigtige informationer om dit helbred ned – for eksempel din personlige eller familiens diabeteshistorik, tidligere tilfælde af hjertesvigt, stroke eller forhøjet blodtryk.

Medbring en liste over al medicin, inkl. naturmedicin og kosttilskud, du tager.

Du kan også tage en god ven eller et familiemedlem med. Risikoen for hjerteflimmer kan give anledning til bekymring. Det kan derfor være rart at have nogen at tale med efterfølgende.

Du kan få et bedre overblik over og indblik i dit helbred ved at forberede dig på konsultationerne hos din læge. Med lidt hjælp fra dig, kan lægen gøre rigtig meget. 

 

Ved konsultationen

Brug nedenstående link til at udskrive listen. Tag den med til konsultationen, og tilføj dine egne spørgsmål. Du kan bruge spørgsmålene til at indlede samtalen om hjerteflimmer med din læge.
 

Se samtaleguiden i attachment

Bliv ikke slået ud af kurs:

Det gode liv

God livsstil, vaner og rutiner kan være med til at forebygge stroke og forbedre hjertets generelle sundhed hos personer med type 2-diabetes. Det gælder blandt andet:

  • En hjertesund kost. Spis en sund kost med lavt indhold af salt, sukker, brød og fedt og masser af frugt, grøntsager og fuldkorn.

  • Vær aktiv. Dyrk dagligt motion, og tilstræb at være mere fysisk aktiv.

  • Rygestop. Spørg din læge til råds. Der er hjælp at hente.

  • En sund vægt. Overvægt forhøjer risikoen for at udvikle hjertesygdom. En sund vægt kan hjælpe på symptomerne på hjerteflimmer.

  • Få styr på blodtryk og kolesteroltal. Spørg din læge hvordan.

  • Drik kun moderate mængder alkohol. Overdrevet indtagelse af alkohol kan forhøje risikoen for at få hjerteflimmer.

 

Tal med din læge om, hvordan du kan sænke din risiko for at få et stroke.

Download

Du kan søge yderligere information hos relevante patientforeninger:  

Bliv klogere på blodpropper

I de nedenstående fire temaer kan du lære mere om de mange sider af din hjertesygdom, og hvordan du forebygger en fremtidig blodprop. Som pårørende har du også mulighed for at blive klogere på livet som kronisk hjertepatient. Læs mere om pårørende til en hjertepatient.