Kræft og blodpropper
Kræft og blodpropper
I denne video fortæller Birgitte på 78 år om, hvordan det er at leve med kræft og blodpropper.
Birgittes fortælling suppleres af Professor i kardiologi Jess Lembrechtsen og Professor i onkologi Gedske Daugaard, som forklarer sammenhængen mellem kræft og blodpropper, samt hvad man skal være opmærksom på.
Kræftpatienter er i øget risiko for at få blodpropper sammenlignet med raske personer.1 Det gælder særligt blodpropper i kroppens dybe vener i ben og i lunger. Operationer, kemoterapi og hormonbehandling forøger kræftpatienters risiko for blodpropper, og det samme gør visse kræfttyper. Hvis du er bekendt med risikoen for blodpropper og kender symptomerne på en blodprop, kan du som kræftpatient eller pårørende til en være opmærksom på risikoen for blodpropper, og derved reagere hurtigt, hvis problemet skulle opstå.
Årsager
Kræftsygdom kan betyde, at blodet flyder mindre let
Blodpropper kan opstå, når blodet er mere tyktflydende, så blodet i stedet for at flyde normalt, klumper sig sammen og skaber en ”blodprop”. Som kræftpatient er man netop i øget risiko for, at blodet bliver mere tyktflydende. Kræftknuder kan derudover i sig selv udsende stoffer, der fører til, at blodet størkner hurtigere.
Som kræftpatient er du desuden i forøget risiko for blodpropper ved:
- Operation
- Kemoterapi
- Visse former for hormonbehandling
-
Kæbesmerter
Derudover øger flere kræftsygdomme i sig selv risikoen for at få blodpropper i ben eller lunger:
- Kræft i bugspytkirtlen
- Tarmen
- Lungerne
- Maven
- Æggestokkene eller livmoderen
Symptomer
Symptomer på en blodprop afhænger af, hvor i kroppen blodproppen sidder. Kræftpatienter er især i øget risiko for at blive ramt af blodpropper i ben og lunger.
Ved en blodprop i benets vener vil man typisk opleve, at:
- Benet hæver, gør ondt og spænder.
- Benet er rødt og varmt med øget venetegning
Alt efter, hvor blodproppen sidder, vil der være forskellige symptomer. I nogle tilfælde kan man opleve ganske få eller ingen symptomer.2
Symptomer på blodprop i lungerne kan variere meget afhængigt af størrelsen på blodproppen og på placeringen.3 De typiske symptomer på blodprop i lungen er:
- Åndenød
- Hurtig vejrtrækning
- Hurtig puls
- Smerter i brystet
- Angst
- Blodigt opspyt
- Besvimelse
Du kan læse mere om blodpropper i ben og lunger her.
Undersøgelser
Ved symptomer på en blodprop i benet udføres en blodprøve (d-dimer). Her måler lægen aktiviteten i koagulationssystemet i venerne (et system i kroppen, som får blod til at størkne). Alt efter resultatet kan man blive tilbudt en ultralydsscanning af benet for at stille den endelige diagnose.
Hvis man har symptomer på en blodprop i lungen, vil man også måle med d-dimer. Alt efter resultatet kan man blive tilbudt en CT-scanning eller en lungeskintigrafi, hvor lægen vil kunne se blodproppen i lungen. CT-skanning er en røntgenundersøgelse af kroppens indre organer. Lungeskintigrafi er en undersøgelse, som viser blodforsyningen i lungerne.
Behandlinger og forebyggelse
Som kræftpatient er der heldigvis gode muligheder for både at behandle og forebygge nye blodpropper. I begge tilfælde vil blodfortyndede medicin være oplagt. Blodfortyndende medicin forhindrer blodproppen i at brede sig og forebygger nye blodpropper. Blodfortyndede medicin er således ikke kun relevant, lige når man er blevet ramt af en blodprop, men kan være nødvendig at fortsætte med gennem hele kræftforløbet.
Hvis du tidligere har haft en blodprop, kan du tale med din læge om, hvorvidt du bør tage medicin, der kan forebygge blodpropper.
Hvad kan jeg selv gøre
Står du overfor at skulle i gang med din behandling for kræft, kan du med fordel spørge din læge til risikoen for blodpropper. Her kan du samtidig finde ud af, om der skal gøres noget særligt for dig.
Der er flere ting, du selv kan gøre for at undgå, at du fx får en blodprop i benet.
Bevægelse er kodeordet
Du skal sørge for at komme op af stolen eller sengen og bevæge dig. Både kræftsygdom og
kræftbehandlingen kan gøre, at man føler sig træt og utilpas, så man ikke er så fysisk aktiv, som man plejer, men bare helt normal fysisk aktivitet kan sænke risikoen for blodpropper:
- Gå hyppige, korte ture
- Stå gerne lidt på tæer, og vip frem og tilbage
- Hvis du ikke kan bevæge dig rundt, så lav simple benøvelser (bøj og stræk dine ben, fødder og tæer). Fx én gang i timen
- Drik rigeligt vand
Kompressionsstrømper / Rejsestrømper
Efter større operationer får man nogle gange udleveret stramme elastiske strømper i et par uger for at hjælpe blodet med at strømme tilbage til hjertet. Man får taget mål af benene, så strømperne har den rigtige størrelse. Det er vigtigt at understrege, at kun den rigtige type strømpe har en gavnlig effekt mod blodpropper i benet.
Overvej også at bruge et par flystrømper, når du flyver eller kører langt. Flystrømper (eller rejsestrømper,
som nogen kalder dem) hjælper på samme måde som hospitalets kompressionsstrømper ved at lægge kompression (tryk) på dine årer, så blodet presses tilbage mod hjertet
Bliv klogere på blodpropper
I de nedenstående fire temaer kan du lære mere om de mange sider af din hjertesygdom, og hvordan du forebygger en fremtidig blodprop. Som pårørende har du også mulighed for at blive klogere på livet som kronisk hjertepatient. Læs mere om pårørende til en hjertepatient.
